hejsa
BONDESTENALDERN
Bondestenalderen i Danmark begyndte 4.000 år f.v.t. og varede frem til 1.700 f.v.t. Perioden har fået sit navn, fordi befolkningen begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Inspirationen fik de sydfra, hvor folk længe havde været bønder.
Landbruget opstod i Mellemøsten For 11.000 år siden opstod landbruget i Mellemøsten. Istiden var ovre, og der var mere mad, så man kunne bosætte sig samme sted hele året. Man begyndte selv at kontrollere mængden af mad ved at dyrke planter og tæmme de dyr, som man før jagede.
Fra Mellemøsten bredte landbruget sig til Europa og dermed til det nuværende Danmark.
Fra jæger til bonde i Danmark I mange hundrede år havde jægerfolket i Danmark haft kendskab til bønder i Nordeuropa. Fra dem lærte de at lave lerkar. Man ved også, at de udvekslede gaver. Økser, lavet af bønderne i Nordeuropa, er nemlig fundet på de danske jægeres bopladser.
Først 4000 år f.v.t. begyndte befolkningen i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr. Korn og tamme dyr fik de fra bønder i Nordeuropa i stedet for at bruge de vilde planter og dyr, som de var omgivet af.
Det ved man, fordi der på de første bønders møddinger lå knogler fra grise og okser, der var mindre end de knogler fra vildsvin og urokser, som fandtes på jægernes bopladser.
Hvorfor blev de bønder? Det har ikke været uden risiko for jægerne at forlade den sikre levevis for selv at producere deres egen føde. Høsten kunne slå fejl, og dyrene kunne rammes af sygdom. Bondens liv var mere arbejdskrævende end jægerens.
Men der var også fordele ved at blive bonde. Man kunne fx bo samme sted hele året i stedet for at flytte efter føden. Der fulgte også helt nye former for mad med livet som bonde. Det var brød, grød, mælk, lam og ged.
Vand og land Det danske landskab så i bondestenalderen anderledes ud end i dag. Overalt var der store tætte skove med gamle egetræer, buske og væltede træstammer. Der var også flere moser, søer og sumpe.
Nordjylland var dækket af hav og bestod af mange små øer. I det sydlige Danmark lå landet højere end i dag, og man kunne gå mellem nutidens sydfynske øer som Langeland, Ærø og Tåsinge.
Landbruget opstod i Mellemøsten For 11.000 år siden opstod landbruget i Mellemøsten. Istiden var ovre, og der var mere mad, så man kunne bosætte sig samme sted hele året. Man begyndte selv at kontrollere mængden af mad ved at dyrke planter og tæmme de dyr, som man før jagede.
Fra Mellemøsten bredte landbruget sig til Europa og dermed til det nuværende Danmark.
Fra jæger til bonde i Danmark I mange hundrede år havde jægerfolket i Danmark haft kendskab til bønder i Nordeuropa. Fra dem lærte de at lave lerkar. Man ved også, at de udvekslede gaver. Økser, lavet af bønderne i Nordeuropa, er nemlig fundet på de danske jægeres bopladser.
Først 4000 år f.v.t. begyndte befolkningen i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr. Korn og tamme dyr fik de fra bønder i Nordeuropa i stedet for at bruge de vilde planter og dyr, som de var omgivet af.
Det ved man, fordi der på de første bønders møddinger lå knogler fra grise og okser, der var mindre end de knogler fra vildsvin og urokser, som fandtes på jægernes bopladser.
Hvorfor blev de bønder? Det har ikke været uden risiko for jægerne at forlade den sikre levevis for selv at producere deres egen føde. Høsten kunne slå fejl, og dyrene kunne rammes af sygdom. Bondens liv var mere arbejdskrævende end jægerens.
Men der var også fordele ved at blive bonde. Man kunne fx bo samme sted hele året i stedet for at flytte efter føden. Der fulgte også helt nye former for mad med livet som bonde. Det var brød, grød, mælk, lam og ged.
Vand og land Det danske landskab så i bondestenalderen anderledes ud end i dag. Overalt var der store tætte skove med gamle egetræer, buske og væltede træstammer. Der var også flere moser, søer og sumpe.
Nordjylland var dækket af hav og bestod af mange små øer. I det sydlige Danmark lå landet højere end i dag, og man kunne gå mellem nutidens sydfynske øer som Langeland, Ærø og Tåsinge.