barndom
er findes så godt som ingen spor efter børns leg og arbejde i bondestenalderen. Men et sted er børnene meget synlige: I gravene. Arbejde og leg Børnene har sikkert haft en del pligter. Måske skulle de hente vand, grutte mel eller flytte fårene til nye enge. Men selvom de har haft meget at se til, har de også leget.
Deres leg bestod sikkert i at efterligne de ting, som de skulle kunne som voksne. Præcis hvordan de har leget, ved man ikke i dag. Det kunne være at skyde med bue og pil, at hugge flint eller lave ting af ler.
Børnenes arbejde har selvfølgelig været afhængigt af deres alder. De helt små børn kravlede nok rundt i nærheden af deres mødre eller sad på deres mors ryg i en bæresele af skind.
Hvor længe var man barn? Når barnet nåede tolvårsalderen, trådte det sikkert ind i de voksnes rækker. I hvert fald kan man se, at børn i denne alder begyndte at få ravperler og arbejdsredskaber med sig, når de blev begravet.
Da den gennemsnitlige levealder i bondestenalderen var 28-30 år, var arbejdskraften fra et barn på tolv år vigtig.
Børnedødelighed Hver anden eller tredje person, der døde i bondestenalderen, var et barn. Sygdomme var en del af hverdagen, og særligt de helt små børn var udsatte. Børnene blev begravet i stendysser og jættestuer med deres slægtninge.
Deres leg bestod sikkert i at efterligne de ting, som de skulle kunne som voksne. Præcis hvordan de har leget, ved man ikke i dag. Det kunne være at skyde med bue og pil, at hugge flint eller lave ting af ler.
Børnenes arbejde har selvfølgelig været afhængigt af deres alder. De helt små børn kravlede nok rundt i nærheden af deres mødre eller sad på deres mors ryg i en bæresele af skind.
Hvor længe var man barn? Når barnet nåede tolvårsalderen, trådte det sikkert ind i de voksnes rækker. I hvert fald kan man se, at børn i denne alder begyndte at få ravperler og arbejdsredskaber med sig, når de blev begravet.
Da den gennemsnitlige levealder i bondestenalderen var 28-30 år, var arbejdskraften fra et barn på tolv år vigtig.
Børnedødelighed Hver anden eller tredje person, der døde i bondestenalderen, var et barn. Sygdomme var en del af hverdagen, og særligt de helt små børn var udsatte. Børnene blev begravet i stendysser og jættestuer med deres slægtninge.