Mad og drikke
Maden i bondestenalderen fulgte årstiderne. Korn blev hurtigt en naturlig del af kosten og var vigtigt, fordi det havde en lang holdbarhed og kunne spises hele vinteren.
Grød og brød På stenalderbøndernes marker dyrkede de hvede, emmer, enkorn og byg. Når kornet var høstet, blev det ristet, så det kunne holde sig længe. Det blev malet til mel på en gruttekværn i små portioner, når der skulle laves brød eller grød.
En gruttekværn bestod af to sten – en stor og en lille. Den store sten kaldes for liggeren og har en jævn overflade. Den lille sten kaldes for løberen og er på størrelse med en stor hånd. Man malede (eller gruttede) kornet til mel ved at lægge en håndfuld korn på liggeren og skubbe løberen frem og tilbage over kornet.
Kød og fisk Bønderne holdt grise, får, geder og okser på bopladsen. Det ved man, fordi der findes mange knogler fra disse dyr i møddinger ved bøndernes bopladser. Fra okser og geder fik stenalderbønderne sandsynligvis mælk. Svin og får blev holdt for kødets skyld.
Der er fundet krukker med rester af fiskeskæl og knogler, så fiskesuppe eller kogt fisk har også været en del af menuen.
Indimellem fik man vildt såsom rådyr, kronhjort, ænder og gæs.
Frugter, bær og grønt Om sommeren var der hyldebær, hindbær og æbler. Urter som vejbred, røllike, kløver og bynke kunne også indgå i kosten i supper eller stuvninger. Hasselnødder blev flittigt indsamlet og spist hele vinteren.
Krukker og skeer I husholdningen blev der brugt store forrådskar, skåle og kopper. Man havde ikke tallerkner som i dag. I stedet spiste man af samme kar med træskeer.
Små brød blev bagt på bageplader af ler, der blev varmet op i bålet.
Drikkelse Fra begyndelsen af bondestenalderen findes mange lerflasker, der har indeholdt drikkelse. Flaskerne er sikkert efterligninger af vandbeholdere i skind.
Grød og brød På stenalderbøndernes marker dyrkede de hvede, emmer, enkorn og byg. Når kornet var høstet, blev det ristet, så det kunne holde sig længe. Det blev malet til mel på en gruttekværn i små portioner, når der skulle laves brød eller grød.
En gruttekværn bestod af to sten – en stor og en lille. Den store sten kaldes for liggeren og har en jævn overflade. Den lille sten kaldes for løberen og er på størrelse med en stor hånd. Man malede (eller gruttede) kornet til mel ved at lægge en håndfuld korn på liggeren og skubbe løberen frem og tilbage over kornet.
Kød og fisk Bønderne holdt grise, får, geder og okser på bopladsen. Det ved man, fordi der findes mange knogler fra disse dyr i møddinger ved bøndernes bopladser. Fra okser og geder fik stenalderbønderne sandsynligvis mælk. Svin og får blev holdt for kødets skyld.
Der er fundet krukker med rester af fiskeskæl og knogler, så fiskesuppe eller kogt fisk har også været en del af menuen.
Indimellem fik man vildt såsom rådyr, kronhjort, ænder og gæs.
Frugter, bær og grønt Om sommeren var der hyldebær, hindbær og æbler. Urter som vejbred, røllike, kløver og bynke kunne også indgå i kosten i supper eller stuvninger. Hasselnødder blev flittigt indsamlet og spist hele vinteren.
Krukker og skeer I husholdningen blev der brugt store forrådskar, skåle og kopper. Man havde ikke tallerkner som i dag. I stedet spiste man af samme kar med træskeer.
Små brød blev bagt på bageplader af ler, der blev varmet op i bålet.
Drikkelse Fra begyndelsen af bondestenalderen findes mange lerflasker, der har indeholdt drikkelse. Flaskerne er sikkert efterligninger af vandbeholdere i skind.