Bondestenaldern
Religion var en stor del af stenalderbondens liv. Overalt i landskabet var forfædrenes stendysser, og på kultpladserne holdt de døde sjæle til - mente man.
Hvad troede de på? Bondestenalderens befolkning dyrkede forfædrenes ånder. Ved at føre historien om forfædrene videre og ofre til dem, gav forfædrene til gengæld en god høst og raske børn. Om stenalderbønderne også har troet på en egentlig guddom, ved man ikke.
Runddysser og langdysser Omkring 3500 f.v.t. begyndte befolkningen at opføre store stengrave af de sten, der dukkede op, når de ryddede skoven til marker.
De tidligste grave kaldes dysser. Der var både langdysser og runddysser. De bestod af et aflangt kammer af store sten dækket af en tonstung overligger. Omkring dem var en rund eller aflang rand af sten.
De døde blev først begravet i dysserne, når kødet var rådnet bort. Indtil da blev de placeret på kultpladserne. Måske mente de, at de nyligt afdøde var i en farlig overgangsverden mellem liv og død, der måtte bringes i kontrol ved hjælp af ritualer, før deres sjæl kunne få fred.
Jættestuer Dyssebyggeriet varede kun 200 år. Omkring 3300 f.v.t. byggede stenalderbønderne i stedet de meget større jættestuer. Vinkelret på jættestuernes gravkammer gik en smal gang, så man let kunne komme ind i graven. Jættestuerne blev benyttet til mange begravelser, og inde i dem lå et virvar af knogler og kranier.
Kultpladser Kultpladserne lå højt i landskabet. De var ligeså store som 16 fodboldbaner og var indhegnet af en høj palisade. Der fandtes kun få åbninger ind til pladsen, hvor de afdøde blev placeret. Ritualerne foregik uden for palisaden, hvor der var gravet lange grøfter, og lå knuste pragtkar og flint
Ofret i mosen Lerkar fyldt med ravperler, store flintøkser og krukker med mad var bare nogle af de ting, som stenalderbønderne satte i søer og moser som gaver til forfædrene. Undertiden ofrede de også mennesker, som efter at være blevet kvalt eller hængt blev kastet i søer.
Gravhøje Mod slutningen af bondestenalderen begravede man de døde enkeltvis i små jordhøje, hvilket vidner om en anden tradition og tro end tidligere. Men faktisk fortsatte mange stadig med at begrave deres afdøde i dysser og jættestuer.
Hvad troede de på? Bondestenalderens befolkning dyrkede forfædrenes ånder. Ved at føre historien om forfædrene videre og ofre til dem, gav forfædrene til gengæld en god høst og raske børn. Om stenalderbønderne også har troet på en egentlig guddom, ved man ikke.
Runddysser og langdysser Omkring 3500 f.v.t. begyndte befolkningen at opføre store stengrave af de sten, der dukkede op, når de ryddede skoven til marker.
De tidligste grave kaldes dysser. Der var både langdysser og runddysser. De bestod af et aflangt kammer af store sten dækket af en tonstung overligger. Omkring dem var en rund eller aflang rand af sten.
De døde blev først begravet i dysserne, når kødet var rådnet bort. Indtil da blev de placeret på kultpladserne. Måske mente de, at de nyligt afdøde var i en farlig overgangsverden mellem liv og død, der måtte bringes i kontrol ved hjælp af ritualer, før deres sjæl kunne få fred.
Jættestuer Dyssebyggeriet varede kun 200 år. Omkring 3300 f.v.t. byggede stenalderbønderne i stedet de meget større jættestuer. Vinkelret på jættestuernes gravkammer gik en smal gang, så man let kunne komme ind i graven. Jættestuerne blev benyttet til mange begravelser, og inde i dem lå et virvar af knogler og kranier.
Kultpladser Kultpladserne lå højt i landskabet. De var ligeså store som 16 fodboldbaner og var indhegnet af en høj palisade. Der fandtes kun få åbninger ind til pladsen, hvor de afdøde blev placeret. Ritualerne foregik uden for palisaden, hvor der var gravet lange grøfter, og lå knuste pragtkar og flint
Ofret i mosen Lerkar fyldt med ravperler, store flintøkser og krukker med mad var bare nogle af de ting, som stenalderbønderne satte i søer og moser som gaver til forfædrene. Undertiden ofrede de også mennesker, som efter at være blevet kvalt eller hængt blev kastet i søer.
Gravhøje Mod slutningen af bondestenalderen begravede man de døde enkeltvis i små jordhøje, hvilket vidner om en anden tradition og tro end tidligere. Men faktisk fortsatte mange stadig med at begrave deres afdøde i dysser og jættestuer.